14 dags status.

Og jeg er en glad trunte.

Vægten siger - 1,6 kg og målebåndet siger - 17 cm.

Det lyder umiddelbart ikke af meget, men spejlet fortæller en anden historie:

Jeg er bare SÅ glad for, at jeg har fået flyttet mit fokus fra hvad vægten siger, til hvad spejlet fortæller - for det er to vidt forskellige ting.

Førhen plejede jeg at veje mig flere gange om ugen og var vægten ikke faldet, gerne over 1 kilo i løbet af nogle dage, så mistede jeg motivationen og gav op.

Denne gang vil jeg stole på hvad spejlet viser og tro på, at jeg nok skal nå mit mål.

Til formiddag tog jeg ned og træne - og jeg bliver mere og mere vild med det, for hver gang jeg kommer afsted.
Jeg presser mig selv hele tiden og nyder fornemmelsen af en svedig krop fuld af mælkesyre.

Resultaterne af træningen er også så småt ved at komme - tjek lige de lårbasser her:

Min kost har også bare været spot on idag, hvor jeg har ramt mine makroer helt perfekt.

Jeg har haft en god dag, hvor jeg ikke har følt sult overhovedet og mens familien fik pizza til aftensmad, fik jeg en portion skyr med blåbær og havregryn.

Og så har jeg for første gang food prep´et - så nu er der mad klar til min madpakke den næste uge.

Imorgen venter en ny og spændende dag.

Det er ikke altid nemt...

... og det har det bestemt heller ikke været for mig, de sidste 6 dage.

Det startede med at lørdag blev min "cheat-day" og søndag gik heller ikke super godt mht. kosten.

Mandag rendte vi tør for penge og så røg det hele i vasken. (Vi får overført penge fra vores budgetkonto hver 14. dag)

Tirsdag overholdt jeg heller ikke min kostplan, og have mere eller mindre givet op.

Jeg synes det er rigtig svært at følge en kostplan, når der intet ordentligt mad er i huset og pengene kun lige er til, at ungerne kan få mad og madpakker.

Tirsdag eftermiddag besluttede jeg mig dog fort, at jeg måtte tage mig sammen og komme ind i kampen - så selvom min kost ikke havde været efter bogen, så tog jeg alligevel ned og fik trænet.

Og det var godt jeg gjorde det, for på en eller anden måde, satte det skub i min motivation igen.

Så nu er der kogt en masse grov bulgur, lavet grønne bønner og stegt kyllingfilet og så må jeg leve af det, indtil vi kan få handlet ind imorgen.

Idag er jeg lidt ved siden af mig selv. 

Jeg har ikke taget mit antidepressiva i 2 dage, og det er begyndt at kunne mærkes i kroppen.

En lille smule på mit humør og kuldegysningerne er begyndt at komme.

Men beslutningen er taget - jeg skal IKKE begynde på dem igen! 

Jeg må bare bide det i mig og ride stormen af.

Jeg er nu røgfri på 15. dag og det føles fantastisk! Det går overraskende nemt indtil videre - så troen på at jeg kan holde mit rygestop, er stor.

Idag står den på træning igen.

Jeg kan allerede mærke at min krop er blevet stærkere og det er en skøn fornemmelse.

God torsdag til alle jer derude.

Regnormen kom på prøve...

.... og med regnorm mener jeg selvfølgelig min rygsøjle.

Efter en lang dag på jobbet, kunne jeg godt mærke sulten komme snigende, da det var ved at være fyraften.

Mit blodsukker dykkede mens jeg sad i bilen på vej hjem, hvilket resulterede i, at min skide sukkertrang dukkede op.

Og jo, den er min - for den forfølger mig og jeg kan ikke slippe af med den!

To sure unger skulle hentes i børnehave og SFO og så ellers bare hjem i en fart, så jeg kunne få lavet noget aftensmad.

Vi kom kun lige indenfor døren, før begge unger begyndte at råbe på maaaaaaad. 

Så jeg måtte være smart i en fart og få fodret dem af, så jeg kunne få lidt ro til at begynde på aftensmaden.

Mit blodsukker var stadig i bund og jeg kunne mærke tankerne kræse omkring mad.

Uheldigvis fik jeg øje på en af mine hjemmebagte boller, som lå i brødkurven og med et begyndte min krop at reagere.

Tankerne kørte, jeg blev rastløs og havde virkelig en kamp med mig selv: 

"Åh, du kan jo bare holde en syndedag idag, det sker der ikke noget ved"

"NEJ jeg skal ikke!"

"Det er jo bare èn lille bolle med smør..."

"NEJ blev der sagt - skal ikke ødelægge der her for mig selv allerede"

"Jamen du klarer jo alligevel ikke denne her livsstils ændring"

"Fandme jo, jeg gør!!!"

Jeg valgte at spise lidt hytteost og et æg, hvilket lagde en god bund i min sultne mave og derefter begyndte der at falde ro på min krop igen.

Jeg synes det er skræmmende, at jeg kan få det sådan med hensyn til mad.

Det er ikke kun psykisk, det bliver også fysisk hvor min krop går i oprør.

Dét er helt klart noget jeg skal arbejde noget mere med, så jeg bedre kan forebygge disse situationer og finde ud af, hvordan jeg bedst håndterer det, hvis jeg når derud igen.

Det første jeg må få set på er, at jeg skal have noget mad med som jeg kan spise på vejen hjem, så jeg kan holde mit blodsukker stabilt i løbet af eftermiddagen.

Ellers går det godt - jeg er røgfri på 6. dag idag og er dejlig øm i mine lårbasser efter træningen igår.

Imorgen tager jeg en omgang mere :)

Lort og lagkage...

Pyyyyhaaaa, jeg har bare haft den værste dag længe.

Det hele startede faktisk igår aftes med, at Noah fik tandpine. Vi måtte til sidst have fat i vagtlægen, da vi ikke kunne smertedække ham med Panodil junior, til trods for max dosis.

Da der endelig faldt ro på huset igen, var der 2 timer til vækkeuret ringede, så vi havde alle sammen meget små øjne, da vi stod op i morges.

Meldte barnets første sygedag på jobbet og ved 08-tiden ringede jeg til skoletandplejen for at få en akut tid til Noah - men blev mødt af en telefonsvarer der forklarede, at de havde ferielukket indtil mandag d. 10. august og i akutte tilfælde skulle man kontakte privat tandlæge eller tandlægevagten.

Jeg prøvede efterfølgende både skoletandplejen i Rønde og Ebeltoft, men blev her mødt med samme besked.

Derefter ringede jeg så til Godt Smil som jeg selv er tilknyttet. Den søde receptionist lovede, at hun ville finde en tid til os, men at de ikke kunne tilbyde lattergas.

Jeg forklarede at Noah er angst for tandlæger (efter en meget dårlig oplevelse hos vagttandlægen i juleferien) og at det derfor var nødvendigt med lattergas.

Hun gav mig derfor nummeret på børne-tandlægevagten i Vejlby og bad mig prøve at ringe til dem, da de havde åben konsultation fra 09.00 - 12.00.

Jeg ringede så til børne-tandlægevagten, men blev her fejet væk med en forklaring om, at de var et tilbud til børn og unge i ÅRHUS kommune, at de havde 62.000 børn og unge tilknyttet dem og at det ikke var deres problem at Syddjurs ikke havde et tilbud til deres børn og unge.

Jeg var fuldstændig paf over at få denne besked, og var godt gal i skralden da jeg efterfølgende valgte at ringe til Syddjurs kommune.

Her fik jeg fat i en sød dame, der desværre heller ikke kunne hjælpe mig - for hun anede faktisk ikke hvad der var at stille op i vores situation.

"Der er ikke andet for, end at du må ringe rundt for at høre, om du kan finde en tandlæge som kan hjælpe jer!" 

Jeg kom vist til at snerre lidt af damen da jeg fik sagt, at jeg syntes det var under alt kritik, at de ikke havde et ordenligt tilbud i sådanne situationer og at det da for helvede ikke kunne passe, at jeg skulle sidde med en telefonbog og ringe til samtlige tandlæger for at finde en, som kunne hjælpe min 6 årige søn!?

Men jo, det kunne det åbenbart!

Efter at have forklaret Noah, at der ingen børnetandlæger var til at hjælpe os og at vi derfor måtte tage til en voksen tandlæge og få tryllecreme på tandkødet og så få et stik så tænderne sover, fordi de ikke har næse med trylleluft i, ringede jeg så tilbage til Godt Smil og fik booket en tid til imorgen kl 14.30

ENDELIG 

var der styr på det hele - så måtte vi tage det som det nu kom.

Men glæden varede kort....

Efter en times tid modtog jeg et opkald fra Godt Smil. 

Receptionisten havde talt med den tandlæge som vi havde fået tid hos og han var ikke vant til at behandle børn, så han kunne alligevel ikke tilbyde sin hjælp! Receptionisten lovede dog, at hun ville give det et sidste forsøg med at finde en tandlæge som kunne hjælpe os.

Så vi var tilbage til hvor vi startede...

Mig, fuldstændig tudefærdig, på nettet og google efter tandlæger - jeg havde jo heller ikke andet at bruge min dag på (her var klokken 13.30!!)

Jeg fandt nogle forskellige tandlæger og ringede til dem: 

"Desværre, vi bruger ikke lattergas!"

"Jo, vi bruger lattergas, men har kun næser der passer til voksne, så vi kan desværre ikke hjælpe!"

Jeg TUDEDE af afmagt og raseri!!
 Noah kom og krammede mig lidt og sagde, at jeg skulle trække vejret heeeelt ned i maven, som jeg plejer at sige til ham. 

Dét fik trods alt et lille smil frem på mine læber.

Efter at have talt med afskillelige tandlæger som også syntes at vores situation lød helt grotesk, gav jeg simpelthen op.

Jeg ringede til vores læge for at høre, hvordan vi kunne smertedække Noah, når nu Panodil junior ikke var nok - men blev også her mødt af "klinikken er sommerferielukket og i akutte tilfælde henviser vi til...."

Ringede til de to numre som der blev henvist til, men det var SELVFØLGELIG udenfor telefontid!!!

Desperat ringede jeg til den anden læge i lægehuset og blev derigennem (via en telefonsvarer!!) henvist til et nummer, hvor jeg endelig kom igennem til en læge.

Så var der i det mindste styr på det smertestillende.

Kort efter ringede receptionisten fra Godt Smil med den fantastiske nyhed, at hun havde fundet en tandlæge i Horsens som kunne hjælpe os imorgen kl 10.30!

Så imorgen går turen til Godt Smil i Horsens og så skal den tand bare laves!

Ligeledes skal der skrives en klage til Syddjurs kommune og evt. vedlægges en kopi af dette skriv, for det er simpelthen bare IKKE godt nok, at man lader sine borgere sejle i deres egen sø på den her måde!!!!

Jeg har hele dagen været ved siden af mig selv, så jeg har slet ikke fået spist det jeg skulle - ligger langt under mit optimale kcal indtag, men appetitten har bare ikke været til noget.

Jeg er idag på 5. dagen med mit rygestop og det er første gang idag at jeg VIRKELIG har haft trang til en smøg!

Men jeg har holdt ud og ladet være og det er jeg pisse stolt af.

Imorgen står den på træning og det glæder jeg mig til!
Planen var, at jeg ville have været nede og træne her til eftermiddag, men da jeg nåede dertil var luften ligesom gået af ballonen.

Så vi hyggede i haven med bål og snobrød i stedet for.

Håber I alle sammen har haft en bedre mandag end mig.

Godt igang.

Igår startede min nye livsstil.

Jeg blev målt og vejet og det så sådan her ud:

Jeg har lavet dette skema, som jeg hver uge vil opdatere med min vægt og mine mål og jeg er meget spændt på, hvilke resultater jeg kan opnå.

Endnu en vigtig ting som indgår i min nye livsstil er min træning.

Jeg har indtil videre en trænings plan der ser sådan her ud:

Når jeg er kommet godt igang vil den, i samarbejde med min personlige coach, løbende blive rettet til, så den hele tiden passer til mig, i forhold til de mål jeg har.

Jeg fik igår kørt mit trænings program igennem og selvom det var hårdt, så var det helt fantastisk at være igang, både med kost og træning.

Angående kosten, så går det okay. 

Jeg har besluttet, at jeg vil bruge min kostplan som en guide - men ikke følge den slavisk, eftersom den er meget striks. 

Jeg kan allerede nu mærke, at jeg vil køre død i, at skulle spise 100 g pasta med 240 g tør tun på til frokost - jo, jeg ønsker resultater, men dette er min nye livsstil, ikke bare en kur, så jeg skulle jo gerne kunne holde ud at spise på denne måde resten af mit liv.

Jeg har brug for at føle, at jeg spiser mad - RIGTIG MAD.

Så det jeg har tænkt mig at gøre er, at kombinere min nye kostplan med den kostplan jeg fik lavet af min diætist, da jeg var medlem af Slankedoktor.

Nu har jeg træning med ind over, så jeg har sat mig en del ind i min hvordan mit kalorieindtag skal være for at jeg taber mig og hvordan makrofordelingen i min kost skal være, for at jeg får mest muligt ud af mit arbejde i trænings centeret.

Idag prøver jeg mig lidt frem med min kost - jeg ved jeg skal holde mig omkring 1900-2000 kcal om dagen og jeg vil forsøge at minimere mit indtag af kulhydrater, uden at skære dem helt væk.

Jeg kan godt mærke at jeg er en smule mere sulten idag end igår, men jeg klarer mig med min kaffe og lidt gnavegrønt.

Musklerne er ømme, efter jeg gav den gas med træningen igår - og selvom jeg ikke er fan at ømme muskler, så er det en rar følelse, fordi det er beviset på, at jeg har gjort det godt nok.

Jeg er fuld af optimisme og motivation!
Og sidder I derude bag skærmene og tænker, at I ville ønske at I kunne komme igang, så vil jeg bare sige:

Kom op af sofaen og kom igang! 

God søndag til jer alle :)

01.08.2015 - A walk down memory lane!

Idag sker det - idag ændrer mit liv sig. 
Jeg har sagt det før, men aldrig ment det som jeg gør nu!
Mit liv bliver lagt fuldstændig om - rygestop, kost- og trænings plan, samt forløb hos en personlig træner.

For bedre at kunne forstå hvem jeg er som person og hvilke kampe jeg kæmper med, synes jeg det er vigtigt, at se tilbage på mit liv de sidste mange år.

Jeg har altid kæmpet med min vægt, og i folkeskolen var jeg igennem en årrække udsat for grov mobning. Dette har gjort, at jeg er vokset op med lavt selvværd og jeg derfor har en tendens til at trøstespise.

I sommeren 2006 ramte jeg en kampvægt på 103 kg - derfor tog jeg den store beslutning, at gøre noget seriøst ved det problem. 
Jeg meldte mig ind hos Slankedoktor.dk og begyndte langsomt via kostplan at tabe mig. 
Slankedoktor havde en konkurrence, hvor man kunne skrive sin historie ned og derefter sende den ind til folkene bag Slankedoktor.dk - så kunne man være heldig at blive udvalgt, til at få lavet en "succeshistorie", som de kaldte det.
Dette skete for mig - og den beskriver egentligt meget godt, hvordan den første del af mit vægttab forløb.
Du kan læse den her:
http://www.slankedoktor.dk/artikler/succeshistorier/3623/cathrine-tabte-41-kilo.aspx

Som artiklen beskriver, lykkedes det mig at tabe 41 kg - ca. 23 kg inden min søns fødsel og resten efterfølgende.
Ønsket om at gøre Noah til storebror, blev større og større og i oktober 2010 smed jeg endnu engang p-pillerne. Allerede 1. marts 2011 stod jeg med en positiv graviditets test og min mand og jeg var lykkelige.
Denne graviditet kostede desværre +24 kg, og idag er jeg stadig 8 kg fra min før-graviditets vægt.
Alt i alt har jeg 16,7 kg ned til mit mål, som er at nå 70 kg.

Her er lidt billeder af mit vægttab igennem tiden:

Sådan så jeg ud, da jeg i sommeren 2006 meldte mig ind hos Slankedoktor.dk

Her er jeg efter et vægttab på 23 kg. 

Disse billeder er fra min første succeshistorie - Jeg er faktisk gravid med Noah uden at vide det, da billederne blev taget ;)

Sådan så jeg ud i januar 2010, efter at have taget næsten 32 kg på under min graviditet med Noah.
På billedet har jeg tabt 17 kg efter fødslen og vejer 98 kg.

Her er jeg i foråret 2010, på vej til min nevøs konfirmation - en del kilo er røget siden jeg startede op på min kostplan for få måneder siden :)

Her er jeg så i efteråret 2010 - jeg vejer ca. 78 kg på billedet og er kun 8 kg fra mit mål.

Her er jeg så til fotoshoot hos Aller Media i november 2010.
Jeg vejer 74 kg på billederne og er kun 4 kg fra mit mål.

Her er jeg så idag.

 86,7 kg tung og slet ikke i nærheden af  mit mål.