.... og med regnorm mener jeg selvfølgelig min rygsøjle.
Efter en lang dag på jobbet, kunne jeg godt mærke sulten komme snigende, da det var ved at være fyraften.
Mit blodsukker dykkede mens jeg sad i bilen på vej hjem, hvilket resulterede i, at min skide sukkertrang dukkede op.
Og jo, den er min - for den forfølger mig og jeg kan ikke slippe af med den!
To sure unger skulle hentes i børnehave og SFO og så ellers bare hjem i en fart, så jeg kunne få lavet noget aftensmad.
Vi kom kun lige indenfor døren, før begge unger begyndte at råbe på maaaaaaad.
Så jeg måtte være smart i en fart og få fodret dem af, så jeg kunne få lidt ro til at begynde på aftensmaden.
Mit blodsukker var stadig i bund og jeg kunne mærke tankerne kræse omkring mad.
Uheldigvis fik jeg øje på en af mine hjemmebagte boller, som lå i brødkurven og med et begyndte min krop at reagere.
Tankerne kørte, jeg blev rastløs og havde virkelig en kamp med mig selv:
"Åh, du kan jo bare holde en syndedag idag, det sker der ikke noget ved"
"NEJ jeg skal ikke!"
"Det er jo bare èn lille bolle med smør..."
"NEJ blev der sagt - skal ikke ødelægge der her for mig selv allerede"
"Jamen du klarer jo alligevel ikke denne her livsstils ændring"
"Fandme jo, jeg gør!!!"
Jeg valgte at spise lidt hytteost og et æg, hvilket lagde en god bund i min sultne mave og derefter begyndte der at falde ro på min krop igen.
Jeg synes det er skræmmende, at jeg kan få det sådan med hensyn til mad.
Det er ikke kun psykisk, det bliver også fysisk hvor min krop går i oprør.
Dét er helt klart noget jeg skal arbejde noget mere med, så jeg bedre kan forebygge disse situationer og finde ud af, hvordan jeg bedst håndterer det, hvis jeg når derud igen.
Det første jeg må få set på er, at jeg skal have noget mad med som jeg kan spise på vejen hjem, så jeg kan holde mit blodsukker stabilt i løbet af eftermiddagen.
Ellers går det godt - jeg er røgfri på 6. dag idag og er dejlig øm i mine lårbasser efter træningen igår.
Imorgen tager jeg en omgang mere :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar